Hvis du vil støtte Masomos arbejde i Uganda, er du meget velkommen, og du kan også øremærke dit bidrag til bestemte formål, hvis du skriver det sammen med betalingen.
Kontonummeret er Nordea, reg. nr. 2348, konto nr. 6448983690. Da Masomo gennem Børn i Afrika er godkendt som en velgørende forening, er alle bidrag over 500 kroner fradragsberettigede (op til et nærmere fastsat loft). Opgiv derfor dit CPR-nummer med betalingen, så bliver det automatisk indberettet til SKAT.
Meld dig også gerne ind i foreningen Børn i Afrika – så modtager du blandt andet et medlemsblad med nyt om projekterne. Kontingentet er 150,- kr. om året for enkeltmedlemmer og 225,- kr. for et familiemedlemsskab. Indmelding kan ske på Børn i Afrikas hjemmeside her.
Nogle frygter, at bidrag til hjælpearbejde mest af alt går til administration og markedsføring, i stedet for selve hjælpearbejdet. Det er der ingen grund til her.
Masomo drives helt på frivillig basis og al sponsorstøtte går ubeskåret til at hjælpe dem, der virkeligt har brug for det. Jeg rejser til Uganda og opholder mig der for egen regning. Hvis jeg ikke selv ordner alle de nødvendige indkøb og udbetalinger, tjekker jeg personligt bagefter, at pengene er brugt efter hensigten. For eksempel ved at se kvitteringer på, at skolepengene er betalt, eller tjekke at det rigtige antal madrasser er købt ind – og at de ikke forsvinder igen.