Coronapandemien gjorde, at det ikke var muligt at rejse til Uganda i en lang periode. Alligevel fik Masomo støttet de svageste med mad og andre livsfornødenheder. Til gengæld blev det ikke til mange opdateringer på hjemmesiden.
For at gøre ondt værre, fik vores hjemmeside et uforklarligt (i hvert fald for os) nedbrud, så den har været i sort i en længere periode. Det skulle der være rådet bod på nu, og samtidigt med lanceringen af den nye hjemmeside for Børn i Afrika satser vi på at være mere flittige med nyhederne på Masomos hjemmeside.