Kalangala er hovedbyen på øen Bugala Island, og navnene bruges i flæng, idet navnet Kalangala også anvendes om øen. Den er en af 84 øer i Victoriasøen og en del af ø-gruppen Ssese Islands (se kortet).
Beboerne på øen er meget fattige, og der mangler elementære faciliteter, bl.a. et børnehjem.
Skolen
Masomo kom igennem M-lisada i kontakt med øens største skole, Kibanga Primary School.
Skolens leder, David, er meget liberal og tillader bl.a. at børnene kommer i skole uden de (ellers obligatoriske) sorte sko. Mange af børnenes forældre er så fattige, at de ikke kan betale børnenes mad i skolen, så en del børn måtte undvære mad hele dagen.
Masomo støtter nu ca. 200 børn med mad, skolegang, uniform og bøger. Støtten udbetales direkte til skolen.
M-lisada hjemmet
M-lisada ønskede at oprette et børnehjem på Kalangala. Rotary Langelinje (DK) ville gerne støtte og begyndte at samle penge ind. Støtten skulle kanaliseres igennem Rotary Masaka (UG), men det viste sig, at Rotary ikke må købe grunde eller huse. Resultatet blev derfor at Masomo købte et hus, som Rotary derefter renoverede (og byggede til).
Uheldigvis blev hele budgettet anvendt til byggeriet, så der ikke var penge til indretningen. Masomo har derfor yderligere støttet med møbler, madrasser, vandtank, solceller mm.
Masomo støtter nogle få børn med skolegang, men antallet vil sikkert stige.
Formelt hører børnehjemmet under M-lisada i Kampala, men hjemmet har en lokal leder.
Fiskerlandsbyen
Kalangala er primært et fiskersamfund, men de har haft problemer, fordi deres fiskenet ikke var lovlige og derfor blev konfiskeret af myndighederne (hullerne i nettene var for små).
Masomo har støttet en kvindegruppe med 60 (lovlige) fiskenet, så de kan genoptage fangsten.
Bla, bla, bla