Jeg havde været mindre end en uge i Uganda, da jeg i september 2001 blev inviteret med til et møde i International Womens Organisation (IWO). Det er en velgørende forening, der mest består af medfølgende hustruer.
Et af medlemmerne skulle rejse hjem, og hun stod med et projekt for gadepiger, som så ikke havde nogen koordinator. Jeg lovede at se på det – og derefter gik det slag i slag.
Et andet medlem kendte en gruppe af handikappede, som boede i slummen og som levede af at tigge på gaden. En del af dem var spedalske og havde nogle grimme sår. Hun spurgte, om jeg som sygeplejerske kunne komme og se på sårene – og helst også gøre noget ved dem.
Det blev et vendepunkt og starten på et langt forløb. De handikappede boede i to bygninger, der oprindeligt var opført til skolebrug af organisationen LisaCare, der var startet af en dansk kvinde. Hun kom ikke regelmæssigt til Uganda, så det var naturligt, at jeg som fastboende fortsatte arbejdet.
KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA 
KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA
En journalist, der besøgte Kampala, skrev en artikel om mit arbejde i ugebladet Søndag, og det medførte igen, at jeg blev inviteret til at medvirke i God Aften, Danmark. Det skaffede mange kontakter og sponsorer, som gjorde det muligt at fortsætte og udvide aktiviteterne – også efter at vi flyttede tilbage til Danmark i 2007.