I Uganda og mange andre Afrikanske lande skal man ikke blive syg og have behov for lægehjælp, hvis man ikke har penge med til behandling.
Det betyder, at mange vælger alternativ behandling, da det er billigere. Desværre kan den behandling gøre sygdommen værre, og den autoriserede behandling bliver derfor efterfølgende meget dyrere.
Don er en dygtig ung dreng, der går i 5. klasse. Hans far, Mark, er tidligere gadedreng og vokset op på børnehjemmet M-Lisada.
Masomo hjalp ham med en mekaniker uddannelse og kørekort. Mark var derefter chauffør nogle år hos M-lisada, indtil alle 18 ansatte blev fyret, og helt nyt personale ansat. Lønnen hos M-Lisada var ikke høj, men som arbejdsløs har hans situation været alvorlig.
Da Don fik to brud omkring anklen, valgte hans far lokal behandling på grund af økonomien. Don blev behandlet med massage og gik rundt med sit brækkede ben i 3 uger, før jeg hørte om det.
Samme dag jeg fik besked, sendte jeg penge til behandling på et hospital. Nsambia hospitalet, som ligger tæt ved M-Lisada, ville have hvad der svarer til 12.000 DKK. Mark og Don fortsatte så til Corsu, et hospital tæt ved Entebbe, men blev sendt hjem, da der heller ikke var penge nok til operationen her. De tog den lange tur næste dag med lidt flere penge, men det samme skete.
Tredje dag fik Don lov at blive indlagt, men operationen var mere omfattende end forventet. Der blev indopereret et støttestativ (Hofmans apparatur ), og nogle dage senere lavede man en hudtransplantation, da såret på benet ikke ville hele. Der er ikke tradition for at smertedække patienter særlig godt, så Don havde så ondt, at han besvimede.
Det blev et langt og smertefuldt forløb, og regningen voksede. Heldigvis ser det ud til, at alt vil blive godt. Familien fortæller, at nu kan drengen smile igen. Hvis Don var blevet indlagt på det lokale hospital, havde man nok amputeret hans ben.
Familien har, som mange andre i den svære corona tid, ikke betalt husleje de sidste 5 måneder. Ejeren har sat en hængelås på døren, og familien har sovet hos naboen. Mens Don var indlagt, boede faderen på hospitalet, men ved udskrivelsen havde Don ingen steder at sove. Vi har forhandlet med ejeren, og indboet er ikke blevet smidt på gaden. Vi har lovet, at både huslejen og regningen til hospitalet bliver betalt. Desværre er der langt og derfor dyrt, hver gang Don skal til kontrol. Næste skridt er, at apparatet skal fjernes og benet skal genoptrænes.
Det er svært at sidde i Danmark og vide, at de mennesker, som Masomo normalt støtter, har kæmpe problemer. Heldigvis har jeg daglig kontakt med gode folk, så jeg kan sende penge til de mest trængende, selv om alt er lukket.
Hilsen Jonna