For Masomo har skolegang og uddannelse første prioritet, og jeg vil jeg gerne her fortælle lidt om skolegangen i Uganda.
Allerede når børnene er i 3-års alderen, starter de i det, der i Danmark svarer til børnehaveklasse, men som i Uganda er hele 3 år. De begynder i babyklasse, derefter middelklasse og topklasse. Men disse tilbud findes kun i de private skoler, og det er dyrt at gå der. Derfor – og på grund af lange afstande i landsbyerne – kommer en del fattige børn ikke af sted. De er derfor sprogligt bagud ved skolestart i første klasse, fordi undervisningen er på engelsk.
Den egentlige skolegang starter i 1. klasse og slutter med en afgangseksamen i 7. klasse (Primary 7). Resultatet herfra er afgørende for, hvilke skoler man kan fortsætte på. De børn, som har en velhavende familie eller en sponsor, kan fortsætte i Senior 1 og videre frem. Hvis de slutter i Senior 4, får de en eksamen med adgang til uddannelser med certifikat (for eksempel sygeplejerske, syerske, håndværker, catering, lærer i P1-P7, chauffør, landbrug). De dygtigste ønsker – hvis økonomien tillader det – at fortsætte til en eksamen i Senior 6. Det svarer til en dansk studentereksamen og giver adgang til en diplomuddannelse (for eksempel jordemor, læge, ingeniør og andre universitetsuddannelser).
Man skulle tro, at skolegangen giver børnene en masse lærdom, men skoledagens forløb, måske manglende frokost og undervisningsformen gør, at det kan knibe med at få det fulde udbytte.
Skolen begynder klokken 8 om morgenen og slutter omkring klokken 17. Børnene skal møde, før skolen starter. Ofte må de gå langt, så man møder mange børn, før det bliver lyst om morgenen. Tilsvarende foregår hjemturen ofte i mørke.
Rigtig mange børn er på kostskole. De bliver vækket klokken 4.30 og skal læses lektier. Så er der undervisning fra klokken 8 til 17. Derefter skal de tage bad og spise aftensmad. Fra klokken 19 – 22 er der lektielæsning. De børn får aldrig nok søvn.
Skolerne udleverer lange lister om de ting børnene skal medbringe. Det er blandt andet bøger, sæbe, tandpasta, skopudsemidler, koste, toiletpapir, rengøringsmidler, sukker, og meget andet. På besøgsdage supplerer forældre/værger hvad der mangler. På landet kan børnene komme med majsmel, bønner, olie og en sæk cement. I Byerne betaler man for maden. De fattige familier har ikke råd til indkøb af alle de ting på en gang. Børnene kommer derfor først når skolen er startet
Når man spørger skoleinspektørerne, hvorfor børnene vækkes så tidligt, er svaret, at det er forældrenes ønske – ellers er skolen ikke seriøs. Det samme er svaret, når man spørger hvorfor børnene straffes med spanskrør. Det er forældrenes ønske. Det er hårdt at være skoleelev. Der kan være 135 – 150 elever i en klasse, så disciplinen er streng.
Når skoleåret starter i begyndelsen af februar, kan skoler lokke med billige uniformer, og skolepengene kan være rimelige. Når børnene er godt integreret, stiger udgifterne i 2. eller 3. termin. Kommuneskoler i det nordlige område og på Kalangala har sat skolepengene lavt. For at få nok penge ind til driften af skolen, skal der i stedet betales for fx vand, en ekstra lærer, lærernes velfærd, eksamen, til kirken, en tilbygning, en mur eller opsparing til en skolebus og meget andet. Endelig er den mad, børnene kan købe til frokost, ekstra dyr.
Alt i alt må man sige, at uddannelsessystemet i Uganda er kompliceret.
Masomo har støttet mange børns skolegang siden 2001, og jeg møder taknemmelige unge, som blandt andet er i gode job som sygeplejerske, skolelærer, mekaniker, frisør og syerske. Det er en god oplevelse.
Jonna